GRATIS FRAGT PÅ KØB OVER 500,-
HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
ALLE DANMARKS FAVORIT BRANDS
14 DAGES FORTRYDELSESRET

Bloomingville

Drevet af en stærk fascination for nordisk design og livsstil blev Bloomingville etableret i år 2000. Det skete med så stor passion og succes, at det i 2014 blev en del af Regent Holding, hvorefter Bloomingville blev lanceret i USA. Her blev det skandinaviske design af boliginteriør igen modtaget med stor begejstring.

Med rødder i Bloomingville kom den første Bloomingville MINI kollektion til i 2015, for at glæde de kære små med nordiske designs i børnehøjde. I begyndelsen som en ekstra kategori til Bloomingville, men Bloomingville MINI voksede sig stor, og lever i dag som sit eget brand. Bloomingville MINI præsenterer et magisk og legende univers af æstetisk boligindretning til de mindste, designet i nordisk stil, så det passer ind i ethvert hjem. 

Med Regent Holding opstod muligheden for at udvide Bloomingville som multibrandhus med Creative Collection, der blev lanceret i 2018. Creative Collection byder på stærke og karakteristiske kollektioner med de autentiske Founds, som er upcyclede skatte med historier, der er værd at fortælle.

Sidste skud på stammen er ILLUME x Bloomingville. ILLUME x Bloomingville er skabt ud fra et ønske om at etablere et roligt og rent duftunivers til hjemmet, der skaber en indbydende følelse i hvert et rum. ILLUME x Bloomingville er lavet i tæt samarbejde med ILLUME, verdensførende ekspert indenfor dufte til hjemmet, og baseret udelukkende på naturlige ingredienser.

I dag er Bloomingville, som brand og multibrandhus, blevet adopteret af millioner af hjem. Årligt lanceres 4 hovedkollektioner, forskellige sæsonkollektioner og 1 fortryllende julekollektion. Trods den massive popularitet og vækst er Bloomingvilles mission nøjagtig den samme, som den altid har været: At levere glade forandringer til dig.

preload spinner